Mål dit blodtryk som gravid

I forbindelse med graviditet er der mange ting at være opmærksom på. En af dem er dit blodtryk. Som gravid er du disponeret for at få forhøjet blodtryk. Du er især i risikogruppen, hvis du har haft forhøjet blodtryk tidligere. Der er dog sjældent grund til bekymring.

Hvad gør du, hvis dit blodtryk stiger?

Der er stort fokus på forhøjet blodtryk i sundhedsvæsenet. Det betyder, at din læge, din sygeplejerske og din jordemoder er ekstra opmærksomme. Det er helt normalt at have lidt lavere blodtryk end ellers, når du er gravid. Du kan komme til at opleve svimmelhed ved hurtige bevægelser. Det er ganske ufarligt og helt almindeligt. Bliver det meget ubehageligt, skal du naturligvis kontakte din læge.

Oplever du, at dit blodtryk stiger som gravid, vil læger og jordemødre følge dig lidt tættere end ellers. De indkalder dig sandsynligvis til flere kontroller med målinger og eventuelt med blodprøver. Derudover skal du naturligvis passe på dig selv og slappe så meget af som muligt. Du må ikke overanstrenge dig, og forhøjet blodtryk som gravid kan gøre en sygemelding før din barsel til en nødvendighed. Det afhænger af, hvor anstrengende dit arbejde vurderes at være.

Hold selv øje med dit blodtryk

Vil du gerne selv holde lidt øje med dit blodtryk? Så kan du nemt anskaffe sig en blodtryksmåler med stor manchet, så du kan lave dine egne målinger derhjemme. En blodtryksmåler med stor manchet er en helt almindelig blodtryksmåler – på nær den del, der sættes omkring din arm. Den er lidt større end normalt, hvilket ofte er mere behageligt for gravide.

Forhøjet blodtryk er tegn på, at kroppen er på hårdt arbejde. Det kan sagtens være en naturlig reaktion fra kroppen, og det behøver ikke nødvendigvis betyde svangerskabsforgiftning eller anden sygdom. Du bør dog altid rådføre dig med din læge, hvis du oplever forhøje målinger.

Sådan bliver dit blodtryk målt

Dit blodtryk er et udtryk for den kraft, dit blod pumpes rundt i kroppen med. Der måles på det tryk, som blodet pumpes fra hjertet og ud i kroppen med, samt det tryk, som blodet løber tilbage til hjertet med.

Når du skal have mål dit blodtryk, enten hos lægen eller derhjemme, sker det med et lille apparat. Du får en blodtryksmanchet omkring armen, som pumpes op med luft af en manuel eller elektrisk pumpe. Det kan godt føles lidt stramt, men det er helt ufarligt. Når manchetten er pumpet helt op, lukkes luften stille og rolig ud igen. Det er i denne proces, at dit blodtryk er blevet registreret.

På en lille skærm kan du eller din læge nu se de to tal, der angiver dit blodtryk. Det første tal er dit systoliske tryk. Det er trykket i pulsårerne, som blodet sendes afsted med fra hjertet. Det andet tal er dit diastoliske tryk. Her taler vi om den kraft, som blodet løber tilbage til hjertet med, altså det tryk, som kan måles i pulsårerne mellem hjertets slag.

Som regel måles blodtrykket tre gange, hvoraf resultatet udregnes som et gennemsnit af de to sidste. Sådan bør du også måle ved en hjemmemåling af dit blodtryk.