Alt for ofte er træningslejre set som noget, der kun er for de topprofessionelle. Men træningslejre er virkelig for alle. Det er her, du og dit hold virkelig kan gøre en forskel. Er du klar til at gøre noget ved din træning? Så find din næste håndboldtræningslejr med det samme. Der er masser af spændende destinationer med professionelle faciliteter at vælge imellem.
Lad mig lige give dig et par eksempler på hvorfor.
- Forbedring af din form
Første punkt giver lidt sig selv. For selvfølgelig tager du på træningslejr for at forbedre din fysik med mere koncentreret træning. Du vil sandsynligvis også øge mængden af træning i perioden. Det kommer til at give resultater.
Rejser du på træningslejr til varmere himmelstrøg, får du automatisk flere fordele med. Varmen stresser nemlig kroppen positivt i forhold til træning. Dit blod tykner, hjertet pumper en smule hurtigere, og din krop generer mere blodplasma. Det betyder, at du har fat i rigtig god kardiotræning.
- Slap af og vær dig selv
Det kan lyde mærkeligt. For slapper du ikke mere af derhjemme? Ikke nødvendigvis. På en træningslejr handler det kun om én ting. Du kan derfor tillade dig at gå rundt i træningstøj hele dagen og kun snakke om din interesse for sporten. Der er ingen huslige pligter, ingen studier og ingen arbejde, der også kræver din opmærksomhed.
Så slå hovedet fra og giv dig hen til din træning.
- Styrk kammeratskabet
En træningslejr handler ikke kun om fysisk forbedring. Det handler også om holdet. En træningslejr giver jer alletiders mulighed for at snige lidt teambuilding ind mellem træningsøvelserne. Det gør jer også bedre på banen, når sæsonen går i gang igen.
- Fokus fra din træner
Det kan selvfølgelig være både godt og skidt med din træners fulde opmærksomhed. Men det er også her, at I kan flytte jer og sætte nye mål. Din træner er med til hver træning både på banen, på løbeturen og til styrketræningen. Du får feedback, teknisk analyse og nye råd til at forbedre din træning. Det skal du bruge, når du igen står derhjemme og skal klare en del af træningen alene.
- Den rigtige kost
Der er ingen ”cheat days” på en træningslejr. Her er både ingredienser og portioner afstemt efter din træning. Du får lige præcis det, du har brug for – uden selv at skulle lægge for mange kræfter i det. Lad dig eventuelt inspirere og tag nogle nye idéer med hjem i dit eget køkken.
- Udendørs træning
Selvom vi elsker den velkendte træning indendørs, er der nu også noget ved at komme ud i den friske luft. Med en træningslejr sydpå har du alletiders mulighed for at få ny energi i din træning. Samtidig får du også flere timer med naturligt dagslys. Det giver også bonus på energikontoen.
- Restitution
Når du er på træningslejr, har du fuldt fokus på din træning. Men det gælder også alt det, der relaterer sig til din træning. Det betyder, at du nu også har mulighed for at arbejde på din restitution. Kan du finde nye måder eller nye rutiner, der gør en forskel?
Få eksempelvis en god udstrækning efter træning, eller udnyt muligheden for bare at kunne smide bene op efter en lang løbetur. Der er ikke nogen, der forventer andet, end at du gør alt for at forbedre din præstation.