De fleste har prøvet at føle ubehaget ved en slem forstoppelse, men det er de færreste, som tænker mere over det end som så. Det er heller ikke fordi det nødvendigvis er farligt at være forstoppet, men begynder man at bemærke, at der også er mavesmerter og eventuelt opkast, så bliver det straks mere alvorligt. Alt dette er nemlig symptomer på tarmslyng. Der findes to forskellige typer af tarmslyng; mekanisk tarmslyng og paralytisk tarmslyng. De to typer har tilfælles at afføringen i tarmene er gået i stå, men der er forskellige årsager til at de opstår.
Mekanisk tarmslyng kommer af, at passagen gennem tarmen er blokeret, så afføringen ikke kan komme igennem. Dette kan blandt andet skyldes ting såsom kræft i tarmen, brok eller arvæv i maveregionen efter en operation.
Når det kommer til paralytisk tarmslyng, opstår det, fordi tarmperistaltikken er stoppet. Det kan blandt andet skyldes bivirkninger fra kemoterapi, bughindebetændelse eller en operation i bughulen, som kan medføre kortvarig lammelse i tarmperistaltikken.
Sådan behandler du tarmslyng
Hvis du opdager, at du har symptomer på tarmslyng, er det vigtigt at få det behandlet. Man skal derfor søge en læge, hvis man har oplevet symptomer, så lægen kan stille en diagnose og afgøre, hvorvidt der er tale om tarmslyng. Hvis man derefter får bekræftet, at det er tarmslyng, så kommer man i behandling. Her ligges man som regel i drop, fordi det er med til at kompensere for det væsketab, der kan være kommet. Hvis der er tale om mekanisk tarmslyng, vil lægerne forsøge at fjerne den blokering, der er opstået i tarmen. Er det derimod paralytisk tarmslyng, så er man nødt til at rette behandlingen mod den årsag, der er til tarmslynget. Er det opstået efter en operation, vil det som regel gå væk af sig selv, hvor man blot får tildelt noget smertestillende medicin, men hvis det for eksempel er betændelse, vil man få antibiotika.
Leave a Reply