Sådan finder du en jakke der passer til din figur

Jakker kan være dyre, og det er derfor vigtigt, at du finder en jakke, som du passer og føler dig komfortabel i. Men det kan være svært at finde en jakke, der passer netop til ens figur. Vi kvinder er skabt med alle mulige forskellige former, men uanset om vi er høje, tynde eller plus size, så er der en jakke, der er skabt netop din kropsfigur. Du skal bare vide, hvilken jakke netop dette er. Derfor får du her denne guide, så du aldrig mere skal prøve jakker i en evighed, før du finder den rette.

 

Jakker til alle faconer

Har din krop en timeglas-facon, så bør du holde dig fra store oversize jakker, da dette skjuler dine smukke former. Vælg i stedet en jakke med bælte i taljen. Dette vil fremhæve din facon. Har du en stor barm, så kender du problemet med at prøve en jakke, som passer alle andre steder end henover brystet. Du bør gå efter jakker med lynlås i stedet for knapper, da jakker med knapper godt kan have en tendens til at gabe lidt, hvilket vil se træls ud til din figur. Vil du gerne have knapper, så vælg en jakke som er dobbeltradet, da du så mest muligt undgår at den gaber. Ønsker du at trække lidt opmærksomhed væk fra din barm, så kan du vælge en jakke med en stor pelskrave. Har du i stedet en lille petit figur, bør du gå efter en jakke, som er kort. Dette vil give illusionen af længere ben, og du vil dermed virke højere. Store jakker, såsom dynejakker, bør du holde dig fra, da disse vil opsluge dig og din figur. Er du meget høj, kan du sagtens bære disse oversize jakker, da disse passer perfekt til netop din figur. Men sørg for at jakken er stor nok over skulderne og har lange nok ærmer, da jakken ellers vil se fjollet ud på din figur. Har du en plus size figur, er det en rigtig god ide at gå efter en A-formet jakke, da dette vil fremhæve dine skuldre og gøre dig smallere hen over maven. Har jakken et bælte, vil dette også fremhæve din talje og smukke former. Store jakker bør du undgå, da det vil få dig til at virke større, end du er.

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*